Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Forfatter, musiker og debattør
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Kristian
Foredrag
Referencer
Kristian Leth er forfatter og musiker. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og debuterede med digtsamlingen ”Land” i 2002. Kristian er forsanger i The William Blakes, producer for Oh Land, Pernille Rosendahl, L.I.G.A. og Søren Huss og DMA-vindende musiker. I 2014 vandt han bl.a. verdens største radiopris Prix Italia samt DRs Sprogpris for sin serie om Wagners Ring.
Kristian Leth foredrag handler om public service, kreativitet, skabelsesprocessen og ideudvikling, og han har bl.a. holdt foredrag for Region Nordjylland, Aarhus Universitet, Danmarks Radios chefkonference, Roskilde Festival, Rytmisk Musikkonservatorium, Dansk musiklærerforening og mange flere.
Udover at lave musikradio, dokumentarer, aktualitetsprogrammer og talkshows for P1, P2, P3, P6, Radio 24syv og Radio Klassisk har Kristian også medvirket i film som ”Min søsters børn i Ægypten”, ”Midsommer” og ”Små ulykker”.
Se foredrag med Kristian LethFor at skabe den fremtid, vi gerne vil se, skal der mod og nysgerrighed til. Vi skal turde forestille os en bedre verden (enten personligt eller kollektivt), før vi kan handle os til den. Men hvordan undgår vi at lade os styre af den pessimisme og fremtidsangst, der ligger i samfundet? Fremtiden er lys, hvis vi tør at gribe den. I Danmark virker det ofte mere accepteret at forvente det værste.
For Kristian er det vigtigt at sætte fokus på at intet bliver som før. Og at det er en god ting.
På baggrund af et liv uden sikkerhedsnet — og med de to bøger ‘Håb – Et Forsvar For Fremtiden’ og ‘Fremtiden Findes Også I Morgen’ — fortæller Kristian Leth om alt det, vi er bange for, og alt det vi i stedet bør glæde os til.
Da Kristian Leth flyttede til New York med ti kufferter, sin kone, tre børn og nok penge til et par måneder, var planen at se hvor lang tid, det kunne holde. Nu er der snart gået 10 år, og han har ingen planer om at flytte hjem til Danmark.
Fra USA ser Danmark anderledes ud, både på godt og ondt. Sikkerhedsnettet og den værdige behandling af alle borgere kan man savne, når man først en gang har efterladt den. Og samtidig kan man lære meget af amerikanerne, deres villighed til at tage chancer og deres dedikation og overlevelsestrang.
“Jeg vil ikke gentage mig i mit arbejde. Så hvis jeg ikke helt føler jeg kan bunde, så siger jeg altid ja. På den måde rykker jeg min komfortzone med hvert nyt projekt.”
Kristian Leth er en prisvindende og best-selling forfatter med 11 bøger bag sig, og som musiker har han modtaget DMA’er og udgivet 16 plader, blandt andet som forsanger i The William Blakes. Han driver sit eget pladeselskab, har et ugentligt radioprogram på P1 (‘Bibelen Leth fortalt’) og har produceret musik for TV-2, Pernille Rosendahl og Oh Land.
Han udgav i 2016 både Håb – et forsvar for fremtiden’ og ‘Manualen – en brutal håndbog i at tjene penge som kreativ’ på People’s Press og i 2022 de meget personlige erindringsværker ‘En Vej Ud Af Tågen’ og ‘En Tid Med Mirakler’ der fik massiv ros fra anmelderkorpset og strøg ind på bestsellerlisterne.
I podcastet Bibelen Leth fortalt på P1 gennemgår Kristian Leth bibelen og dens betydning. I dette foredrag fortæller han hvorfor bibelen er verdens vigtigste bog, og forklarer hvordan den påvirker os alle sammen, vores dagligdag, vores omgivelser og vores forståelse af os selv i verden.
Via nedslag i og genfortællinger af en række historier fra bibelen bliver alt fra missioneren og fundamentalisme til universalisme og – ja – selv ateisme forklaret som videreudviklinger af tendenser i kristendommen med rod i bibelen.
Samtidig trækkes der tråde tilbage til det, der kom før, sådan at vi forstår hvor radikale vores almene, overleverede ideer i virkeligheden er. Hvordan forstår man bibelen og kristendommen i en større, menneskelig kontekst? Hvad er det for et øjeblik i menneskehedens historie, vi lever i? Og hvor er vi på vej hen efter at bibelen måske ikke fylder lige så meget, som den har gjort før?
Foredraget er respektfuldt og udogmatisk, men udfordrer både troende og ateister til at revurdere deres egen forståelse af den cirka 2000 år gamle samling tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, vi lever i i dag.
Dette Kristian Leth foredrag er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os er på vej. Baseret på Leths bog af samme navn, er foredraget underbygget igennem masser af data og interviews med internationale videnskabsmænd og eksperter, som sagligt argumenterer for, at vi skal mane frygten i jorden. Kristian Leth forklarer hvorfor vi egentlig burde være mere optimistiske nu, i denne tid, end nogensinde før.
Vi mennesker har altid forudsagt verdens nært forestående undergang. I dag fylder klima, terror og pandemier aviser og tv og hjemmesider, og alle har hver deres take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste undergår katastrofale forandringer. Det er blevet umoderne at håbe og tro på, at det kan være anderledes. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til fremtiden.
Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi mennesker altid frygtet fremtiden? Og er det egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Eller mindre? Og hvad gør det ved os som mennesker, at have frygten som grundtone i livet?
“Kan man være et moderne oplyst menneske og samtidig tro på magi, guder og alt det, vi ikke kan bevise?”
Dette Kristian Leth foredrag er fyldt med fortællinger om magi, tro, videnskabens historie og alt det, vi går rundt og tror, vi ved. En narrativ rejse tilbage til lang tid før vores histories begyndelse. Til dengang mennesket som vi kender det opstod, og samtidig en overraskende gengivelse af det overnaturliges oprindelse.
Historien om det hele’ er titlen på den bog, der i 2016 gav anledning til en – i Danmark – sjælden diskussion af videnskabens begrænsninger og troens validitet. Bogen er skrevet af Kristian Leth og evolutionsbiolog Eske Willerslev, og den strøg ind på førstepladsen på Bestsellerlisten og blev på top 10 i over et halvt år.
Bogen indeholder både Willerslevs fortællinger om videnskabens store mørke pletter og egne oplevelser med ritualer samt Kristian Leths fortællinger om videnskabens historie og virkelig oplevet magi i Haitis voodoo-besættelser, i Papua Ny Guineas regnskov og midt ude i Grib Skov.
Litteratursiden skrev at bogen er “et lidenskabeligt forsvar for et åbent og rummeligt verdenssyn, hvor magi og videnskab eksisterer side om side.”
Kristian Leth lavede sammen med Informations Ralf Christensen i et par år programmet ‘Album’ for DR P6Beat. Men programmet blev lukket trods masser af downloads og dedikerede fans. De to søgte 110.000,- men fik ca. 125.000,- ind på en måned via crowdfunding-hjemmesiden Kickstarter. Det er første gang i Danmark, at det er lykkedes at finansiere et radioprogram via lytternes egne bidrag. Lige nu går det uafhængige Album sin sejrsgang med over 320.000 lytninger og anmeldelser i bl.a. Politiken som “noget af det bedste radio” – samt førstepladsen på iTunes podcast-download. Hvorfor lykkedes dette program – der blev dømt for smalt af DR – med en folkelig indsamling? Hvad siger det om publikums forventninger til medierne? Og hvilken retning udstikker det for #dkmedier, for radio og for aviserne?
Kristian Leth vil dele sine erfaringer og fortælle om den nye virkelighed. Inklusiv; et opgør med målgruppe-tanken der lige nu har frosset de største mediehuses kreative årer; en redegørelse for hvorfor public service i Danmark ofte er mere følsom over for brugertal end kommercielle producenter; en brugbar beskrivelse af de umulige unge brugere, som er vokset op med en fod i manko’en.
Cohen, Bowie, Fleetwood, Beatles, Jackson etc. Vi opfører Album live, hvilket vil sige, at vi gennemgår et af verdens bedste albums foran et publikum. Album 2015 er blevet hørt mere end 320.000 gange via iTunes. Programmet er sådan cirka det mest succesfulde musikpodcast i Danmark, og er opfundet og produceret af musikredaktør på Information Ralf Christensen og Kristian Leth. Arrangementet har fyldt Bremen Teatret, og er blevet opført i hele Danmark. Publikum kan være med til at vælge aftenens album, som så bliver spillet fra ende til anden, afbrudt af de bedste historier, de saftigste detaljer, de klogeste anekdoter om de moderne helte – musikerne bag vores yndlingsværker.
Det varer omkring 3 timer, og er både underholdende, sjovt og inkluderende. Publikum bliver spurgt om input, og deres reaktioner ændrer Album LIVE, så det aldrig er en gentagelse. Efter showet kan værterne DJ’e med dansemusik fra hele verden og alle årstal mod ekstra honorar.
Nibelungens Ring er et af de mest diskuterede og beskrevne værker i historien. Richard Wagner satte sig for at lave en myte til vor tid, en uforglemmelig og evig historie om de uforståelige ting, der driver mennesket: Kærlighed, håb, smerte, død og liv. Men værket er samtidig blevet forbundet med både nazisme og bedaget romantik, med indviklede værk-tolkninger og med Wagners biografi.
Kristian Leth lavede i 2013 den internationale, anerkendte og prisvindende serie ‘Wagners Ring’, hvor han udlagde værket som et mysterium og en fortælling, mere end et svært og indviklet værk.
I dette Kristian Leth foredrag dykker han ned i Wagners hovedværk, og giver alle – både Wagner-fans og nybegyndere – en fornemmelse af, at Ringen også klinger i deres indre landskab.
Kristian Leth har på ca. 10 år udgivet 8 plader og 3 bøger, produceret et utal af radioprogrammer og TV-programmer, skrevet operaer og artikler, produceret og skrevet hits for Oh Land, Søren Huss, Pernille Rosendahl og mange andre. Han har undervist på Musik-konservatorier, udviklet computerspil og lavet interaktiv underholdning. Han er gift og har tre børn, det første fik han, da han var 23.
Men hvordan omsætter man kreativitet til output? Hvordan overlever man alle myterne omkring, hvor indviklet og magisk det er at være kreativ? Hvordan får man omsat sine ideer til noget reelt? Hvordan manifesterer man det, man gerne vil i denne verden?
I dette Kristian Leth foredrag deler han sine erfaringer, sine oplevelser i mange kreative situationer med store kunstnere og giver konkrete værktøjer og teknikker – der virker.
Fremragende. Hverken mere eller mindre. Inspirerende og veloplagt Kristian Leth foredrag. Vi kunne have lyttet til Kristian i timevis
Jens Arnborg
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.