Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Preben Lund

Stemmen bag 30.000 radioaviser.

foto: Kim Dang Trong

Preben Lund

Stemmen bag mere end 30.000 radioaviser.

4.5 ud af 5 stjerner

Meget interessant og en engageret foredragsholder

Inger Jelager - Helsingør Seniorhøjskole Se alle referencer

Et foredrag med Preben Lund giver jer:

  • Den rørende og dramatiske historie om frihedskæmperen “John”
  • Personlige refleksioner og sidste tanker før henrettelsen
  • Diskussion om forbrydelse, straf og politiets ændrede adfærd efter tragiske begivenheder
Uforpligtende forespørgsel på Preben Lund

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Preben

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Preben Lund bringer historien om modstandskamp og menneskelig modstandskraft til live i sit engagerende foredrag. Preben Lund skaber en unik fortælleoplevelse, der ikke blot sætter fokus på historien, men også på de menneskelige aspekter af historien.

Et foredrag med Preben Lund giver jer:

  • Den rørende og dramatiske historie om frihedskæmperen “John”
  • Personlige refleksioner og sidste tanker før henrettelsen
  • Diskussion om forbrydelse, straf og politiets ændrede adfærd efter tragiske begivenheder

Et liv dedikeret til fortællingen

Preben Lund er forfatter og journalist.

Han er forfatter eller medforfatter til cirka 14 bøger, der hovedsageligt handler om rets- og politistof samt medicinske emner.

I bestselleren ”16 år i fængsler”, fortæller han sin personlige beretning om forholdene i danske fængsler, hvor han arbejdede en periode, før han blev journalist.

I mange år har Preben været én af Radioavisens kendte stemmer. Han anslås at have læst cirka 32.000 Radioaviser. Preben har desuden været medproducent på radiodokumentarer.

Book Preben Lund til et oplysende foredrag om eget forfatterskab og de sager, han har undersøgt som journalist.

Se foredrag med Preben Lund
Preben Lund foredrag

John - Frihedskæmper og Charmør

I foredraget “John – Frihedskæmper og Charmør”, fortæller journalist Preben Lund den dramatiske og dybt rørende fortælling om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, som under dæknavnet ”John” stod bag en stribe af de mest legendariske sabotageaktioner under den tyske besættelse 1940 til 1945.

De fleste aktioner i Købehavn, men ”John” sættes også i forbindelse med sabotage mod lokomotiver i Ålborg.

”John” blev født i Rold Skov og voksede op nær Haverslev og blev uddannet lærer fra Ranum Seminarium. Senere kom han til København for at dygtiggøre sig yderligere. Forinden havde han været landarbejder og sømand.

”John” kastede sig hurtigt ind i modstandskampen, men blev arresteret og underkastet uhyggelig grov tortur, uden at røbe sine kammerater. Hårdt kvæstet blev han smidt i en celle i Vestre Fængsel, hvor han lå ubehandlet til han blev henrettet i Ryvangen i april 1944.

Men han var så meget andet end en gudbenådet sabotør; levemand, utro ægtemand, en gudbenådet lærer og noget af en charlatan og fantast.

I den absolut sidste del af sit liv, hvor han vidste, at døden ventede om få timer, vendte han sig mod gud og fandt en form for trøst i religionen, som han ellers ikke havde haft et forhold til.

Samtidigt beder han om tilgivelse for den sorg hans død forvolder hos hans efterladte. Og han beder om tilgivelse for, at han ikke altid har været som han burde, og han giver udtryk for det ubærlige savn det er for ham, at han aldrig mere skal se sin lille datter.

Præcist sammen tema finder man hos de mange andre dødsdømte, hvilket dokumenteres af deres efterladte breve.

Det er et gennemgående træk ved disse breve, at de vender sig mod gud for at finde en forklaring på, at de skal dø som unge uden at være kommet i gang med livet. Deres breve er ikke stilistiske mesterværker, men rørende i deres ofte naive og umiddelbare form. De skrev brevene et par timer før de blev skudt.

At det overhovedet lykkedes dem at sætte ord på tankerne, er i sig selv imponerende. ”Johns” håndskrift viser, at han er rolig i sine sidste timer.

Men vi hører, at på ét punkt svigtede modet ham til allersidst.

Foredraget bygger på bogen “John – Frihedskæmper og Charmør”, som Preben Lund skrev sammen med afdøde journalist Thomas Hjortsø.

Preben Lund er mangeårig journalist og studievært i DR Nyheder.

Preben Lund foredrag

Fire drab der ændrede Danmark

En tidlig morgen i 1965 mistede fire unge politifolk livet, da de blev skudt og dræbt af en tyv på flugt.

Drabet rystede danskerne, der gennemgående havde gennemlevet nogle fredelig år efter besættelsen, og drabene satte gang i den største menneskejagt man hidtil havde set.

Få dage efter drabene meldte en 38-årig mand sig til politiet og tilstod, at han var gerningsmanden. Han blev senere idømt livsvarigt fængsel og kom til sidde indespærret i langt over 30 år.

Men hvem var han, og hvordan kunne han gøre noget så ondt og vanvittigt? Som en af få havde Preben Lund lejlighed til at spørge ham selv, kort før han døde, og svaret vil måske overraske de fleste i sin banalitet.

Vi hører, hvordan gerningsmanden selv så på drabene, og hvad han tænkte om sine frygtelige handlinger.

I foredraget hører vi om jagten på gerningsmanden og vi hører, hvordan vidner livet igennem er blevet påvirket af den tragiske begivenhed som har været i deres tanker gennem alle årene.

Foredraget lægger op til diskussion om forbrydelse og straf og hvordan drabene for altid ændrede politiets adfærd.

 

Preben Lund foredrag

Hans Hedtofts forlis

I januar 1959 forliste grønlandskibet Hans Hedtoft med 60 passagerer og 40 besætningsmedlemmer om bord i en storm syd for Kap Farvel.

Skibet kolliderede med et isbjerg og sank. Alle om bord omkom, og dermed var en af de største skibskatastrofer i dansk søfartshistorie en realitet.

Skibet var nybygget og værftet forsikrede, at det ikke kunne synke. Men hvad gik galt, og hvorfor overhovedet sejle i et af verdens farligste farvande?

Katastrofen fik et efterspil som var tæt på at udløse en rigsretssag mod den daværende trafikminister, som havde brugt sin magt på en dybt kritisabel måde.

Vi hører om de sidste dramatiske minutter før skibet forsvandt i de iskolde bølger og om en telegrafist med et helt udsædvanligt overblik og mod.

Og vi hører om hans unge kollega som magtesløst modtog hans SOS og vidste, at havet ville vinde.

Undervejs hører vi klip fra samtidige Radioaviser der berettede om katastrofen til danskerne der åndeløst og fortvivlede fulgte med hjemme i stuerne.

Referencer

Foredraget indfriede fuldt ud vores forventninger

Mona Beyer

BikubenVeteranerne

Meget interessant og en engageret foredragsholder

Inger Jelager

Helsingør Seniorhøjskole
Forespørg på Preben Lund

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99
Preben Lund
Preben Lund

4.5 ud af 5 stjerner

Meget interessant og en engageret foredragsholder

Inger Jelager - Helsingør Seniorhøjskole Se alle referencer