Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Vincent F. Hendricks

Debattør og professor, der gør filosofien højaktuel igen

Vincent F. Hendricks

Debattør og Dr.phil, ph.d., og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier

4.75 ud af 5 stjerner

Vincent var meget veloplagt og fik skubbet til vores selvforståelse med gode og velunderbyggede provokationer. I øvrigt også fedt at han gad blive en halv times tid bagefter og sludre med nogle af kollegerne.

Rolf Bach Christensen - Grey Nordic Se alle referencer

Et foredrag med Vincent F. Hendricks giver jer:

  • Indsigt i de negative konsekvenser af “hvad-med-mig”-tankegangen
  • Forståelse for digital adfærd og dens påvirkning på vores opfattelse af sandhed
  • Veje til at genoprette autonomi og handlefrihed i informationstidsalderen
Uforpligtende forespørgsel på Vincent F. Hendricks

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Vincent

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Vincent F. Hendricks foredrag bringer de filosofiske tanker i spil og gør igen filosofien højaktuel. Vincent tilbyder foredrag inden for mange forskellige emner, men særligt finder I emner som sociale medier, digital dannelse, globale udfordringer og internationale såvel som danske shitstorme. Som foredragsholder er han ikke kun enormt vidende og oplysende men også humoristisk, når han skræddersyer sine foredrag, så de passer til målgruppen

Et foredrag med Vincent F. Hendricks giver jer:

  • Indsigt i de negative konsekvenser af “hvad-med-mig”-tankegangen
  • Forståelse for digital adfærd og dens påvirkning på vores opfattelse af sandhed
  • Veje til at genoprette autonomi og handlefrihed i informationstidsalderen

Digitale dilemmaer og globale udfordringer

Vincent F. Hendricks, Dr.phil,, ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted.Han er forfatter til en række bøger: “Infostorms”, “Spræng Boblen”, “Fake News”, “Reality Lost” og “Kæmp for kloden”.

Vincent har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og Choice Magazine Outstanding Title Award. Den 26. november 2016 fik Vincent  tildelt DR’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen. ”Han er utrættelig. Og fuld af overskud har han gjort filosofien relevant”. Det var blot nogle af ordene, som kanalchefen for P1, Thomas Buch-Andersen, kom med, da han afslørede, at Vincent blev årets modtager af P1’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen.

Book Vincent F. Hendrick til et spændende foredrag, hvor I kan se frem til at blive videnskabeligt beriget.

OBS: Alle Vincents foredrag kan afholdes “levende” online!

Se foredrag med Vincent F. Hendricks
Vincent F. Hendricks foredrag

NOK OM MIG ... hvad med dig, hvad synes du om mig?

Nok om mig… handler om, hvad der sker, hvis vi anskuer livet som et nulsumsspil, hvor vi enten vinder eller taber, og det, som andre opnår, er noget, vi mister. Kollegaen bliver forfremmet, konkurrenten får et bedre årsresultat, eller kæresten vælger at tilbringe sin fridag med egne venner – og straks spørger vi os selv og omverdenen: Hvad med mig? Hvorfor skal jeg ikke også have, når de andre får?

Det væsentlige svar er: ”Det handler ikke om jer!”

I denne bog trækker Vincent F. Hendricks på moralfilosofi, spilteori og adfærdsøkonomi i en skarp og bidende kritik af hvad-med-mig-tankegangen, som han anser for at være en perverteret form for egoisme med gunstige vilkår i digitaliseringens og forbrugerdemokratiets æra. Hvad-med-mig-tankegangen viser sin tarvelige karakter, når vi hamstrer toiletpapir i krisetider, lader hundelorte ligge eller anskuer offentlige ydelser som et supermarked. Pas på! Tankegangen kan snige sig ind på os alle.

Hvis vores interesser som individ varetages ved, at andre skal indfri vores forventninger, ender vi med at forveksle autonomi med egoisme og gruppetænkning med demokrati. Det truer ikke kun parforhold og venskaber, men også demokratiet.

Men der er en vej ud. Den kræver et nysgerrigt opgør med os selv og en konstant disciplinering til at erkende, at det hele ikke handler om mig! Det handler om os!

Vincent F. Hendricks foredrag

Sandhedsministeriet

Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident.

Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen i bogen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.

Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Hendricks og Mehlsen kalder med Sandhedsministeriet på en nytænkning af tech-giganternes rolle i den digitale infrastruktur. Dette foredrag baserer sig på bogen af samme titel.

Vincent F. Hendricks foredrag

Vend verden

Vincent F. Hendricks fortæller i dette foredrag, hvordan fire gamle dyder kan give os større handlefrihed. Han spørger ind til, hvorvidt vi er ved at miste vores myndighed og autonomi som selvstændige, tænkende mennesker. Foredraget tager udgangspunkt i Vincents bog “Vend verden” (2020).

Vi tænker om os selv, at vi er myndige borgere, der i alle situationer tager kvalificerede beslutninger. Det gælder lige fra beslutningen om, hvem der skal være statsminister, til hvilken smartphone vi skal købe. Men sandheden er, at vores autonomi er under et enormt og usynligt pres i informationstidsalderen.

Ifølge Vincent er der meget, der tyder på, at vi er blevet berøvet vores frie vilje og derimod er blevet til produkter, der står frit tilgængelige på hylderne i det evigt voksende marked for information og manipulation. Det er en skam, nu hvor vi rent faktisk er blevet givet evnen til at træffe kvalificerede beslutninger, overvejelser og handlinger.

Vincent vil gennem videnskabelige og filosofiske overvejelser og egne refleksioner argumentere for, at vi med de fire klassiske latinske dyder i kombination med at være et ‘ordentligt menneske’ igen kan generobre vores autonomi og vende verden.

Vincent F. Hendricks foredrag

OS OG DEM - Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter

Ord som identitetspolitik, krænkelseskultur og politisk korrekthed er blevet en fast del af den danske offentlige debat. Men hvad er op og ned i de identitetspolitiske debatter?

Tit og ofte ender diskussionerne i et polariseret os mod dem: Mændene imod kvinderne, folket imod eliten eller ytringsfrihedsforkæmperne imod de krænkelsesparate. Enten er I med dem, eller også er I med os, og I køber altid hele pakken.

Bogen “Os og dem”, skrevet af Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks, træder et skridt tilbage. Med aktuelle eksempler – både de store geopolitiske og de nære fra hverdagen – giver bogen en introduktion til identitetspolitiske kampe inden for køn, race, nationalitet og socialklasse. Hvilke positioner strides på feltet, og hvad er deres vigtigste pointer, idéer og uenigheder?

Vincent F. Hendricks foredrag

Forenet social ansvarlighed

I dette Vincent F. Hendricks foredrag kommer han ind på de globale udfordringer, som verden står overfor, fra klimakrisen til misinformation på nettet, er der brug for handling – nu. Det er hørt før, og den eneste bæredygtige måde at gøre det på er ved at forene CSR – virksomhedernes sociale ansvar, med SSR – videnskabens sociale ansvar og PSR – politisk social ansvar – og det kan gøres lige nu i USR – forenet socialt ansvar med FN’s 17 verdensmål som linse. Vores generation skal ikke gå ned i historien som den generation, der overlod en verden til vores børn, som er i være forfatning, end den vi fik af vores forældre.

Vincent F. Hendricks foredrag

Hvordan bliver vi digitalt dannede?

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. ’Digital dannelse’ er et af tidens buzzwords – men der er langt fra enighed om, hvad det betyder at være digitalt dannet. I dette Vincent F. Hendricks foredrag får I et bud på, hvad det vil sige at være digitalt dannet.

Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Dette spørgsmål sætter Vincent F. Hendricks fokus på.

I bogen “Hvordan bliver vi digitalt dannede?” diagnosticerer Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser.

Vincent F. Hendricks foredrag

FAKE NEWS - Når virkeligheden taber

Politik og medier oversvømmes af fordrejninger, fortielser, forglemmelser og forvanskninger af sandheden. Vi invaderes af populistiske fortællinger, “alternative kendsgerninger” og “fake news”. Det er nu et faktum, at misinformation er noget, man aktivt må forholde sig til som politiker, som journalist og som borger. Men hvordan?

Det handler om at få opmærksomhed. Omtale i æteren og trafik på de sociale medier. I informationstidsalderen er opmærksomhed en dyrebar ressource. Omtale og trafik er penge, magt og politisk indflydelse, selv hvis det er på bekostning af sandhed, fakta og de alt for virkelige udfordringer, vi står overfor.

I foredraget her tager Vincent afsæt i sin aktuelle bog “FAKE NEWS” og giver et første sammenhængende billede af, hvordan opmærksomhedsøkonomien kan ende i det postfaktuelle demokrati: Eventyrlige fortællinger erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk meningsdannelse, debat og lovgivning. Et monster, som de færreste vil have, men som har vist sit ansigt på det seneste, og som bliver fodret af politikere, journalister og borgere. Første skridt til at stoppe med at fodre monsteret og dæmme op for den udvikling er at forstå, hvad der forårsager den.

Vincent F. Hendricks foredrag

Kæmp for kloden

Klodens og jordens overlevelse er et emne, som igen og igen tages op i diverse medier. Hvordan sikrer vi klodens overlevelse? Mange virksomhedsledere, politikere og forskere har allerede engageret sig i kampen for klodens overlevelse, men tiltagene virker ofte usammenhængende og tilfældige og af og til temmelig symbolske. Det er som om, at det er solooptræden uden retning.

I dette Vincent F. Hendricks foredrag tager han udgangspunkt i bogen af samme navn, som bygger på, at vi skal gå sammen om opgaven. Forfatterne Claus Strue Frederiksen og Vincent F. Hendricks mener, at hvis erhvervslivet, politikerne og forskningsverden går sammen i et fælles arbejde for at løse klodens livstruende problemer, vil vi kunne efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn. I bogen introduceres et nyt ansvarlighedsbegreb, som de kalder for Unified Social Responsibility. Et aktuelt og tankevækkende foredrag om, at verdens problemer skal løses i fællesskab.

Vincent F. Hendricks foredrag

Spræng boblen – Sådan bevarer I fornuften i en ufornuftig verden

Foredraget er baseret på Vincent F. Hendricks’ bog “Spræng boblen”, som hverken handler om de bobler, der findes i champagne, eller dem der laves af sæbe. Det handler derimod om de bobler, der dukker op i finansverdenen, som bl.a. nyere tids boligboble i den vestlige verden, hvor vi var vidne til, at huse oversteg deres fundamentale værdi i et overophedet marked. Økonomiske bobler i finansverdenen er imidlertid ikke det eneste, der truer vores samfund. Det samme gør alt lige fra online-bobler og statusbobler til nyhedsbobler og politiske bobler.

I dette Vincent F. Hendricks foredrag vil han komme med en række underholdende og tankevækkende eksempler i forbindelse med boblernes funktioner og konsekvenser for verden. For hvad er det, der sker, og hvad kan det resultere i, når et stort antal mennesker handler ens? Undervejs vil Vincent inddrage en række af tidens mest oppustede tendenser – fra frikadeller i den danske børnehave til fankulturen om Justin Bieber.

Vincent F. Hendricks foredrag

Klassiske dyder

Gode klassiske dyder som at gribe dagen (carpe diem), vov at vide (sapere aude), værdien af hårdt arbejde (semper ardens) og at skynde sig langsomt (festina lente). Det er gode gammeldags latinske deviser, som er uden udløbsdato. De opfattes dog ofte som lidt forældede, ikke mindst på grund af deres ordlyd, og derfor er vi ofte varsomme med at udbrede dem i dag. Det skal vi dog ikke være. Slet ikke nu, hvor vi befinder os i en digital tidsalder og måske mere end nogensinde før har brug for disse klassiske menneskelige dyder.
I dette tankevækkende foredrag giver Vincent nogle bud på, hvad der er værd at tage fra fortiden med ind i fremtiden.

Vincent F. Hendricks foredrag

The Trouble with Bubbles

Med undtagelse af champagne forbindes bobler typisk med situationer i finansverden, hvor aktiver handles til priser, der overstiger den fundamentale værdi, da man har tiltro til, at prisen vil fortsætte med at stige. Eksempler på dette er aktier og boliger, som kan overophedes. Det samme kan meninger på nettet, social status og en lang række af andre fænomener i hverdag og videnskab.

I dette Vincent F. Hendricks foredrag vil han snakke om, hvordan bl.a. de økonomiske bobler kan punktere og efterfølgende ende ud i økonomiske nedture.

Vincent F. Hendricks foredrag

Tal en tanke - om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation

“Menneskers ord og tanker fødes sammen, at tale uklart er at tænke uklart”. Sådan har den svenske biskop og poet Esaias Tegnér engang udtrykt det.

I foredraget giver Vincent et lynkursus i at tænke og tale klart og i at være på vagt over for uklar tænkning og tale, hvor den end optræder. Foredraget er baseret på bogen ”Tal en tanke – om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation” og blev i 2007 tildelt en særpris i Lærebogspriskonkurrencen.

Vincent F. Hendricks foredrag

Logik, argumentation og viden

“Det er jo logisk”, siger man ofte uden egentligt at gøre sig det klart, hvad det er, som er så logisk. Logik betyder læren om gyldige slutninger – ikke andet. Tit og ofte forveksler man, hvad der er logisk med, hvad man synes er rimeligt, korrekt, commonsense, naturligt og sådan fremdeles. Men logik og commonsense er ikke sammenfaldende, argumentation er ikke det samme, som hvad man nu måtte mene, og viden er igen en helt anden slags kronjuvel i vor tænkning. Forholdet mellem logik, argumentation og viden tages her op med konstant og underholdende eksempler fra mediestrømmen, politik og hverdag

Referencer

Hej Vincent. Tak for i går ... Jeg kan høre på tilbagemeldingerne at du virkelig fik sat gang i tankerne og i snakken hos mine medlemmer ... Suuuper fedt ... Sorry, at jeg måtte afskære spørgetiden ... Men jeg fik lige det ønskede, nemlig oplæg til rigtig gode snakke ... Så 1000 tak.

Tim Haarbo

Business Horsens

Tak for alt det tilsendte, og tak for dit super foredrag. Det var en rigtig god oplevelse. Jeg fristet til at sige, at vi mødes på P1, men det bliver nok en ensidig oplevelse, som ikke desto mindre vil blive nydt.

Jesper Fraenkel

Dansk Blindesamfund

Veloplagt afslutningskeynote fra Vincent Hendricks på DI Digital årsdag i coronaens skygge. Digitalisering giver nye muligheder, men også nye udfordringer, der kræver tillid, viden og dannelse.

Adam Lebech

Digitaliseringsstyrelsen

Tak fordi du redede hele åbningen af festivalen - og, endda med så stort overskud og power. Jeg har fået rigtig god feedback på din talk fra ALLE – og, er lige ved at tro at din session var noget af det absolut bedste, som vi havde på programmet. Det kunne faktisk ikke have været bedre.

Tina Ryoon Andersen

IDA - Ingeniørforening

1000 tak for en super performance i går. Du gjorde det rigtig godt, og fik bundet en flot sløje omkring arrangementet. Du fik ros af både mine kollegaer og af alle vores kunder for dit Vincent F. Hendricks foredrag.

Kathrine Valentin Tærsbøl

PFA

Tusind tak for et energifyldt og tankevækkende Vincent F. Hendricks foredrag ved Krisestyringskonference 2019. Det gav en fremragende afrunding af dagen og hang fint sammen med de foregående indlæg. Sådan oplevede vi som arrangører det, og mange af deltagerne har givet udtryk for det samme.

Henning Thiesen

Beredskabsstyrelsen

Vincent formår at ramme lige ind i kernen af vores målsætning for foredraget. Det bliver tilpasset nærmest undervejs, så det rammer plet. Meget levende og informativt. Oplevelse af højt fagligt niveau, samtidig med at det bliver leveret i en underholdende stil, så fokus og interesse bliver fatsholdt gennem 1,5 time.

Mette Søborg

Skolerne i Oure

Fantastisk oplæg i øjenhøjde med vigtige budskaber leveret både med humor, alvor og ikke mindst med vanvittige eksempler fra virkeligheden, der giver stof til eftertanke. Vi er ovebeviste om, vi med Vincent Hendricks oplæg hjælper eleverne den rette vej mod at blive kritisk tænkende borger i et vidensamfund, hvor Fake News lægger slør og fakta fordrejes.

Charlotte Villefrance

Allerød Gymnasium

Vincent F. Hendrick med foredraget "FAKE NEWS" levede i den grad op til forventningerne. Emnet var interessant - og aktuelt, og Vincent F. Hendricks er en dygtig, men også underholdende foredragsholder/underviser.

Maria Christiansen

Folkeuniversitetet i Aalborg

Vores opgave til Vincent var dels at levere et foredrag og være "løve" i Løvens Hule. Det gjorde han godt - han har en levende og engageret måde at fortælle på. Vi kunne høre, at deltagerne bagefter brugte det i deres ideudviklingsarbejde. Jeg vil varmt anbefale Vincent, ikke mindst fordi han også turde kaste sig ind i denne lidt anderledes opgave.

Karina Lorentzen

Dansk Fjernvarme

Vincent F. Hendricks foredrag "Boblerne på de sociale medier" var en meget interessant, indholdsrig og lærerig oplevelse, som trak fulde huse i Tveje Merløse Kirkes foredragssal. Mange gav udtryk for, at de virkelig var blevet klogere på de sociale mediers muligheder og svagheder, samt deres påvirkning på opinionsdannelse.

Ib Henriksen

Tveje Merløse Kirke

Kære Vincent. Mange tak for et helt uovertruffen godt foredrag, skarpt vidende med stærk politisk kant og mængder af stof til eftertanke – vores branche ramte du spot on – tak! Alle personalegrupper, adm., teknikere og lærere mfl. var begejstrede og å relevans ift netop deres opgave, samarbejde etc. I øvrigt foreslog flere, at vi som organisation tog udgangspunkt i dit foredrag og arbejdede sammen om og påtværs i org. – at udvikle, udforske og trimme org og ruste org. til fremtiden om lidt.Sender dig et par ord fra evalueringerne, som helt suverænt lå i meget tilfreds kategorien: Super, fornyende, et anderledes, underholdende og alligevel tankevækkende foredrag, et yderst inspirerende og tankevækkende foredrag, foredrag på alle tangenter og niveauer, fantastisk motiverende, et foredrag med humor og stor vid, et helt fantastisk foredrag på alle niveauer.

Hanne Klit Olesen

Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter

Vincent Hendricks ramte både målgruppe, tema og genre helt perfekt, og vi var meget tilfredse.

Pernille Frøling

HTX Sukkertoppen

Vincent var dygtig til at fange elevernes opmærksomhed og tale til dem på deres præmisser. Eleverne var efterfølgende meget begejstrede.

Carsten Gløvermose Nielsen

VID Gymnasier

Vincent Hendricks leverede et engageret, personligt og medrivende foredrag, der så afgjort manede til eftertænksomhed blandt både ældre og yndre tllhørere, herunder den digitale generation.

Adam Pade

Københavns Malerlaug

Meget interessant faglig og en glimrende formidler av et svært aktuelt budskap.

Hilde Ljødal

Nasjonalbiblioteket, Norge

Vi var meget begejstrede for vores Vincent F. Hendricks foredrag. Vincent er en meget levende og inspirerende foredragsholder. Alle vores deltagere var meget tilfredse!

Ida Kjellin

Skole og Forældre København

Vincent gjorde det helt fænomenalt godt; han var velforberedt og veloplagt.

Jeanette Mayland Olsen

Geomatic A/S

Vincent var meget veloplagt og fik skubbet til vores selvforståelse med gode og velunderbyggede provokationer. I øvrigt også fedt at han gad blive en halv times tid bagefter og sludre med nogle af kollegerne.

Rolf Bach Christensen

Grey Nordic

Vincent leverede et levende, inspirerende og tilpas provokorende oplæg, som var fint målrettet gruppen af deltagere i vores arrangement (alle havde ingeniør-baggrund).

Jacob Jensen

Danmarks Tekniske Universitet

Vincent Hendricks leverede et spændende og professionelt foredrag. Vincent er i besiddelse af en faglig viden, der er imponerende. Samtidig formår han at viderebringe det til tider højtflyvende faglige niveau, så også dem uden en grad i filosofi eller økonomi forstår det og kan følge med. Vincent er en hyggelig og imødekommende person, der ikke har noget imod lidt smalltalk efter foredraget.

Bo Jönsson - Nordsjælland

AOF

Vincent Hendricks får skabt et totalt opmærksomt rum - det er så godt! Og han forholder sig til deltagerne - perfekt.

Lise Bertram

Konventum Uddannelse

Vi var meget imponerede over, hvor meget Vincent havde sat sig ind i det konkrete felt, konferencen omhandlede, og fik det indopereret i hans foredrag.

Jon Andersen

Devoteam

Engagerende, tankevækkende - Vincent Hendricks er en formidabel formidler og foredragsholder

Inge Lindqvist

Frit Oplysningsforbund

Det var rigtig godt, at vi ved at skrive til Vincent, så kunne han justere og monitorere hans oplæg, så det passede præcis til os.

Carsten Westfall Bruun Søndergaard

VIA (Læreruddannelsen i Aarhus)

Vincent Hendricks gav den "fuld pedal" -max engagement - selvom vi sandsynligvis var den mindst "vigtige" forsamling ud af de mange forsamlinger han skulle møde den dag.

Henriette Christine DIderiksen

VIA university college og VUC

Vincent Hendricks var utroligt inspirerende. Han havde tunet oplægget ind efter vores ønske, og han havde så mange gode pointer, som vi kan arbejde videre med. Desuden havde han mange anekdoter til at understøtte sine pointer, det virkede virkeligt godt. Vi er yderst tilfredse :-)

Lone Holm

Kruses Gymnasium

Vellykket og meget relevant foredrag.

Per Boyschau Berg

Vestfyns Gymnasium

Spændende, aktuelt, og god indlevelse i vores organisation

Torben Larsen

Arbejde Adler

Vincent var super god til at målrettet foredraget til modtagerne. Eksemplerne var relevante, og budskabet tilpasset målgruppen.

Lola Nielsen

Nivå Skole
Forespørg på Vincent F. Hendricks

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99
Vincent F. Hendricks
Vincent F. Hendricks

4.75 ud af 5 stjerner

Vincent var meget veloplagt og fik skubbet til vores selvforståelse med gode og velunderbyggede provokationer. I øvrigt også fedt at han gad blive en halv times tid bagefter og sludre med nogle af kollegerne.

Rolf Bach Christensen - Grey Nordic Se alle referencer