|
Anne-Marie Dahl
Fremtidsforsker, rådgiver og skribent. Foredrag om fremtiden og tendenser
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Anne-Marie Dahl
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og forfatter og driver sin egen virksomhed. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer.
Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening.
Er forfatter til ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft”, Turbineforlaget, 2010 og ”Genveje til fremtiden – fremtidsforskning som værktøj i virksomheden” på JP Forlag, 2006.
Anne-Marie Dahl holder foredrag om en lang række emner med udgangspunkt i de megatrends, der vil påvirke især de vestlige lande i fremtiden f.eks. globalisering, overgang til et følelsessamfund og individualisering. Særligt er hun meget optaget af, hvordan de mange forandringer, der finder sted både i nutiden og fremtiden, påvirker os som mennesker, forbrugere, familie, arbejdskraft etc.
Alle præsentationer tilpasses individuelt til det konkrete emne og den konkrete virksomhed. Sproget er let og levende og Anne-Marie Dahl gør brug af inspirerende billeder og eksempler fra dagligdagen for at illustrere sine tankevækkende budskaber om fremtiden.
Udover foredrag i Danmark har Anne-Marie Dahl holdt foredrag i Sverige, Norge, Grønland, Finland, Tyskland, Belgien, England og Frankrig.
Foredrag af Anne-Marie Dahl
Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraftUnge, der gerne vil have jobbet, men nægter at arkivere. Unge, der ikke kan aflevere projekt, fordi de har et sygt kæledyr. Unge, der zapper videre, når det begynder at blive kedeligt.[+] Historierne rundt omkring fra uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser tegner et billede af en generation, der vil det hele, men ikke hvad som helst. Popstars-generationen er opvokset i en individualistisk tid med ufattelig mange drømmebilleder i medierne og et overflødighedshorn af muligheder og valg omkring forbrug, rejser og tv-kanaler og forventer selv at kunne sætte scenen, også når de indtager ungdomsuddannelserne. Hvordan motiverer vi en krævende, selviscenesat, zappende popstars-generation, der måske indimellem også bliver blæst af alle de valg. Og hvad skal der til for at fastholde dem i ungdomsuddannelserne og på arbejdspladserne i fremtiden?
+ mere om Fremtidens ustyrlige forbrugereFinder du forbrugerne uberegnelige i dag - så velkommen til fremtiden. Fremtidens illoyale og situationsbestemte følelsesforbrugere er umulige at indrette sig efter.[+] I dag billigt og discount, i morgen økologisk, om en time æg med historien om lykkelige fritgående høns eller den søde (og velsmagende) gris Hubert.
Forbrugerne står midt i et krydsfelt af megatrends, der peger i flere retninger. Vi er på vej ind i et følelsessamfund, hvor forbrugerne i stigende grad er drevet af situationer og stemninger og forventer oplevelse, udlevelse og en god historie. Samtidig udfordrer den internationale konkurrence med discount og globale produkter. Tag med på en rejse ind i fremtiden, hvor vi også besøger fremtidens flydende familier, de unge vilde ældre, popstars-generationen og forbrugere, der køber sig til ro via langtidshævet brød i en alt for stresset hverdag.
+ mere om Stress på bundlinjen – et bud på fremtidens flydende arbejdsmarkedEngang kunne vi piske hesten, smøre maskinen og senere opgradere pc´en med mere ram for at effektivisere. I fremtiden er mennesket den væsentligste faktor.[+] Meget muskel og hjernearbejde outsources til maskiner og til medarbejdere på den anden side af kloden, fremover skal vi leve af innovation, kreativitet og teamwork. Derfor oplever vi i disse år en sand bølge af teambuildingskurser og tilbud om coaching, så vi kan blive den bedste (og mest effektive?) version af os selv også på arbejdspladsen. Samtidig er arbejde blevet sjovt, identitetsskabende og selvudviklende og arbejdet sniger sig ind som en bacille i vores sjæl. Arbejdsmiljø handler i fremtiden ikke om tunge løft og museskader, arbejdspladsernes udfordring er en helt andet: Der er kommet stress på bundlinjen
+ mere om Kravene til den offentlige sektor i fremtidenGourmetmad, plastickirurgi, primadonnaservice og MIT barn i centrum i institutionen. Flere krav fra fremtidens offentlige forbrugere og færre midler at gøre godt med.[+] Med flere og flere ældre i befolkningen og kun en lille ungdomsårgang til at tage over, bliver der pres på de offentlige budgetter i de kommende år. Samtidig er fremtidens borgere forbruger, der forventer det bedste for MIG og mine her og nu. Hvilke krav kommer vi til at stå overfor og hvordan ruster vi os bedst til fremtiden?
+ mere om Fremtidens samfund og kompetencerFremtidens vinde peger i flere retninger. Vi er på vej ud af informationssamfundet og ind i et følelsessamfund, hvor kreativitet og empati afløser rationalitet og flid.[+] Samtidig udfordrer den internationale konkurrence og stiller krav om ekspertise, målbarhed og konstant omstillingsparathed. Hvordan ser fremtidens samfund og arbejdsmarked ud? Hvad skal virksomhederne leve af? Hvilke kompetencer bliver centrale? Hvordan ruster vi os bedst muligt til morgendagens samfund og arbejdsmarked?
+ mere om
|
Relaterede foredragsholdere:
|