Kristendommen har på linje med andre religioner haft og har stadig betydning for, hvordan vi opfatter henholdsvis det at være kvinde og det at være mand. Og for at kvinden i mange tilfælde betragtes som det svage og underlegne køn, der stadig i store dele af verden ikke har retten til at bestemme over eget liv. Går vi tilbage til dengang det hele begyndte i kirkens tidlige historie tegner der sig imidlertid et billede af, at kvinder havde langt større betydning for tilblivelsen af kristendommen, end man hidtil har ment. Det gælder Jesu tolv disciple, tolv mænd, som traditionen tilskriver det, men der var snarere tale om en større gruppe, hvor begge køn var repræsenteret. Og så bør Maria Magdalene, der jo fik et evangelium opkaldt efter sig, betragtes som en slags chefdiscipel på linje med disciplen Peter. Og Jesu mor Maria blev i den tidlige kristendom æret som præst og med en autoritet, der langt overgik mændenes. Den flittige brevskriver Paulus er nok især berømt for at have udtalt de berømte eller berygtede ord om, at kvinder skal tie i forsamlinger. Men måske har han aldrig sagt sådan, og det fremgår med al tydelighed af hans breve, at han arbejdede godt sammen med kvinder. Marianne Aagaard Skovmand, sognepræst phd og forfatter til bogen De skjulte ledere. Om kvinderne i den tidlige kristendom, fortæller i foredraget ud fra den nyeste forskning om kvindernes rolle og betydning i den tidlige kristendom.  

Thomasevangeliet blev fundet i 1945 i Ægypten og regnes for et væsentligt vidnesbyrd fra den ældste kristendom. Det deler både stof og i nogen grad også teologi med de bibelske evangelier, men har som en samling af Jesusord dybt påvirket af visdomslitteraturen bestemt også sit særpræg. Dertil indeholder Thomasevangeliet hidtil ukendte tekster blandt andet lignelser. Man har siden fundet diskuteret, hvorvidt i hvert fald dele af Thomasevangeliet i alder kan måle sig med de bibelske evangelier eller hvorvidt teksten snarere er blevet til i senere måske anderledes tænkende kredse. Marianne Aagaard Skovmand, der selv har oversat Thomasevangeliet fra græsk og koptisk fortæller i foredraget om skriftets overleveringshistorie, særegne teologi og krav om at være ord talt af Jesus; ord som det vel at mærke, er op til os mennesker at forstå betydningen af og efterleve. Marianne Aagaard Skovmand sognepræst, ph.d. og forfatter

Maria Magdalenes evangelium er først blevet fundet i nyere tid i Ægypten, men det gamle håndskrift går tilbage til den tidlige kirkes historie. Mariaevangeliet fortæller om Maria Magdalene, der ifølge Johannesevangeliet er den første den opstandne Jesus viser sig for. Hun træder her frem som en chefdiscipel, der ikke bryder sammen ved Jesu bortgang, men istedet trøster og formaner hun de andre disciple og fortæller om den åbenbaring, som hun har fra Jesus. Maria Magdalene har i Mariaevangeliet og andre beslægtede skrifter en særlig status hos Jesus fremfor de mandlige disciple og hun fik altså tidligt i kirkens historie som den eneste kvinde et evangelium opkaldt efter sig. Mariaevangeliet er ikke bevaret i sin helhed, men giver alligevel et indblik i kirkens ældste historie. En tid præget af konflikter om den sande og rette lære og om hvem, der havde autoritet til at bringe den videre ud i verden. Og også om kvinders rolle i forhold til at forkynde, prædike og undervise. Marianne Aagaard Skovmand, der selv har oversat evangeliet fra koptisk, fortæller i foredraget om Mariaevangeliets helt særlige historie og betydning i den ældste kirke og frem til i dag.