Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Vidende kommentator og forfatter, der med indsigt holder foredrag om Europas historie og politik. Inspirerer til forståelse og refleksion.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Lars
Foredrag
Referencer
Lars Hovbakke Sørensen er en af de mest benyttede kommentatorer og analytikere i tv, radio og aviser, når det kommer til aktuel dansk og europæisk politik samt andre samfundsforhold, som f.eks. kongehuset i det moderne samfund. I hans foredrag vil I få en dybdegående indsigt i dansk og europæisk historie.
Lars har skrevet adskillige bøger og artikler, og er adjunkt og ph.d ved Professionshøjskolen Absalon og har tidligere også undervist ved bl.a. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Nordisk Journalistcenter og Danmarks Journalisthøjskole. I sine foredrag formår Lars at give en særlig vinkel, som passer til det aktuelle publikum.
I foråret 2014 fik: “En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag” Statens Kunstfonds pris for litteratur. De skrev bl.a. følgende om værket: “Det er en helt enestående præstation. Den giver ligeså meget plads til Yngre Bronzealder som til Valdemar d. 1 og Danmark i 2. verdenskrig. Lars Hovbakke Sørensen behersker danmarkshistorien ned til mindste detalje og med et overblik og et udblik, der imponerer. Fremstillingen er ny, derved at den søger at forklare – et yndlingsord i bogen – det, der sker i Danmark med, hvad der sker i resten af Europa.”
Book Lars Hovbakke Sørensen til et indsigtsfuldt foredrag om dansk og europæisk historie.
Se foredrag med Lars Hovbakke SørensenLars Hovbakke Sørensens bog En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag, som i foråret 2014 blev premieret af Statens Kunstfond som én af de fire bedste bogudgivelser i Danmark, adskiller sig fra tidligere danmarkshistorier ved hele tiden at forklare udviklingen i Danmark ud fra udviklingen i det øvrige Europa. Ved at anlægge denne bredere europæiske vinkel når Lars Hovbakke Sørensen frem til en række nye fortolkninger af kendte, centrale begivenheder i Danmarks historie.
Lars Hovbakke Sørensen holder foredrag om mange forskellige emner inden for Danmarkshistorien.
Send en forespørgsel, og foredraget vil blive skræddersyet jeres ønsker og behov.
Den 5. juni 2024 er det 175 år siden, at Danmark fik sin første grundlov. I foredraget vil hovedlinjerne i udviklingen af Danmarks grundlove fra 1849 til den nyeste i 1953 blive gennemgået. Grundlovenes udvikling kan ikke blot ses som udtryk for, hvordan det danske demokrati, men også hvordan den danske mentalitet og normerne og værdierne i det danske samfund har udviklet sig gennem de seneste 175 år. Hvorfor kom den første grundlov netop i 1849? Hvorfor valgte man at tage et ”skridt tilbage” i forhold til udviklingen af demokratiet med grundloven af 1866? Hvorfor fik kvinder stemmeret netop med grundloven af 1915? Og hvad siger grundloven af 1953 om danskernes selvforståelse i forhold til omverdenen?
Den danske udvikling vil i foredraget blive set i et større europæisk og globalt perspektiv. Der vil således løbende blive sammenlignet med den demokratiske udvikling i andre lande i Europa og resten af verden, og Lars Hovbakke Sørensen vil besvare spørgsmålet: Hvor langt fremme har Danmark været med hensyn til demokratiets udvikling i forhold til andre lande?
Den 14. januar afgav dronning Margrethe 2. tronen til kong Frederik 10. (den daværende kronprins Frederik). I dette foredrag går historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke tæt på forskellene og lighederne mellem dronning Margrethe 2. og kong Frederik 10. Lars giver også sit bud på, hvilke konsekvenser tronskiftet vil få for monarkiet i Danmark. I foredraget vil Lars Hovbakke Sørensen inddrage historiske erfaringer fra såvel Danmark som en række andre europæiske monarkier.
Perspektiver på EU-samarbejdets udvikling og fremtid:
I dette foredrag ser Lars Hovbakke Sørensen på det europæiske samarbejde – før, nu og i fremtiden. Hvordan har samarbejdet udviklet sig? Hvordan fungerer det i dag? Og hvordan vil det se ud i årene, der kommer? Vil EU blive udvidet med 5-10 nye medlemmer i den nærmeste fremtid? Hvilke lande vil komme med – og hvilke vil ikke? Og sidst, men ikke mindst: Hvordan vil EU-parlamentets beslutninger udvikle sig – i Danmark og i udlandet? Og hvilken betydning vil det få for Europas udvikling?
Lars Hovbakke Sørensen, som blandt andet er forfatter til bogen Europas historie. Fra oldtiden til i dag (Gyldendal), vil i foredraget trække på sin store og unikke viden om Europas historie og dermed bibringe den aktuelle situation et større perspektiv, når han giver sit bud på, hvad fremtiden vil bringe for det europæiske kontinent.
De områder, som i dag udgør Rusland og Ukraine har gennem de seneste 1300 år spillet en afgørende rolle i Europas historie. I foredraget sætter Lars Hovbakke Sørensen den aktuelle situation i Rusland og Ukraine ind i en større historisk sammenhæng og fortæller, hvordan forholdene i disse områder har udviklet sig og påvirket det øvrige Europa – fra vikingetiden til i dag.
Vi begynder med Kyiv-riget, som blev grundlagt af svenske vikinger i 800-tallet, og bevæger os op igennem historien over Mongolstormen i 1200-tallet, udviklingen af det moderne Rusland i de efterfølgende århundreder, Den Russiske Revolution i 1917 og Sovjet-tiden og frem til i dag.
Foredraget tager afsæt i Lars Hovbakke Sørensens nyeste historiske værk: Europas historie – fra oldtiden til i dag.
Lars Hovbakke Sørensen er aktuel med en ny stor bog: Europas historie fra oldtiden til i dag (2. udgave, Gyldendal 2023). Det nye og spændende ved denne bog er, at den fokuserer på, hvordan udviklingen i de andre verdensdele har påvirket Europa. Og ikke omvendt.
Dermed bevæger Lars Hovbakke Sørensen sig væk fra det euro-centriske perspektiv, som ofte har præget andre værker om Europas og verdens historie. Lars Hovbakke Sørensen holder foredrag om mange forskellige emner inden for Europas historie.
Send en forespørgsel, og foredraget vil blive skræddersyet jeres ønsker og behov.
I medierne bliver de andre nordiske lande ofte fremhævet som ”de lande, vi normalt sammenligner os med”. Men er det nu også rigtigt, at vi har mere til fælles med vore nordiske ”broderfolk” end med hollænderne, tyskerne og franskmændene?
Ofte ser de ledende politikere i de nordiske lande meget forskelligt på tingene. Der har i de seneste år for eksempel været voldsom strid om politikken over for flygtninge og indvandrere. Og emner som miljø- og energipolitik fører også til skarpe meningsudvekslinger mellem de nordiske politikere. Ligner vi ikke hinanden så meget i Norden, som vi går og tror? Hvorfor har danskere, islændingene og nordmænd så forskellige holdninger til det europæiske samarbejde i EU? Og hvorfor fyger beskyldningerne gennem luften, når danske og svenske politikere diskuterer den aktuelle flygtningepolitik?
Lars Hovbakke Sørensen stiller skarpt på forholdet mellem de nordiske lande. Hvad er forklaringen på, at vi ofte ser vidt forskelligt på tingene, på trods af vores fælles historiske og kulturelle arv og vores mange fælles traditioner, f.eks. med hensyn til udformningen af demokratiet og velfærdsstaten? Er forskellene eller lighederne mellem de nordiske lande størst? Er vi slagsbrødre eller broderfolk?
Julen har været fejret på mange forskellige måder i tidens løb. Men hvornår er vores nuværende juletraditioner opstået? Og hvor mange af dem er egentlig specielt danske? Og hvor mange af dem stammer i virkeligheden fra andre lande? Og hvorfor og hvornår har vi taget de forskellige traditioner til os. Lars Hovbakke Sørensen belyser i sit foredrag en række af de vigtigste juletraditioner og deres historie: juletræet, salmerne, julekalenderen, adventskransen, gaverne, julenissen, julemanden osv. Samtidig vil han belyse, hvordan sammenhængen er mellem juletraditionernes udvikling og den generelle Danmarks- og Europahistorie.
Foredraget er velegnet til ethvert hyggeligt julearrangement i november eller december, hvor man ønsker at sætte tilhørerne i den rette julestemning og samtidig give dem en ny viden og et nyt perspektiv på vores ”gamle jul”.
I løbet af seneste 100 år har de kongeliges rolle i Danmark ændret sig markant. Kongerne/dronningerne er gået fra at være politiske ledere til at være ”kransekagefigurer” i et moderne demokrati. Men har kongedømmet overhovedet nogen berettigelse i dag?
Og har kongedømmet nogen chance for at overleve i et moderne, demokratisk samfund?
Umiddelbart ser det sådan ud. Kongehuset er blevet mere og mere populært i løbet af de seneste 30-40 år. Men hvordan vil situationen være om 50 eller 100 år? Vil danskerne også til den tid synes, at det er værdifuldt at have et monarki? Og hvilken rolle vil de kongelige spille til den tid?
Foredraget går bag om kongehusets historie i Danmark. Vi vil både se på, hvordan kongehusets rolle i samfundet har ændret sig i tidens løb, og se på hvilken indflydelse kongefamiliens enkelte medlemmer har haft på denne udvikling. Vi vil både analysere kongehusets rolle i vore dages moderne samfund og undersøge hvilke fremtidsperspektiver, der tegner sig.
Med andre ord: Er kongehuset fortid eller fremtid?
Vi havde en super god aften, og Lars var rigtig god til at få dem alle til at føle sig velkomne og godt tilpas. Foredraget var meget informativt og interessant og Lars er en god formidler.
Ditte Krogh
Lars Houbakke Sørensen levede til fulde op til vore forventninger. Lars var en inspirerende og underholdende foredragsholder og de 2x45 min. gik alt for hurtigt. Lars brugte ingen hjælpemidler eller manuskript, men kunne med sin venlige væremåde og sit underholdende væsen fører os vidt omkring kongehuset her og i andre lande. At hans viden om kongehuset er enorm, fik vi en smagsprøve på, og vi kunne have gerne have hørt meget mere
Marianne Zwinge
Lars' evne til at sammenholde dansk historie (vore kolonier i Vestindien) med den Europæiske historie, magthavernes historie! Den udvikling der fremmede vores kolonieventyr
Gunnar Petersen
Venlig og åben foredragsholder (alvidende)
Lars Hune
Spændende og levende foredrag
Karen Dreyer Jørgensen
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.