Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Rasmus Dalland

Foredrag om dansk landbrugskultur

Sara Galbiati

Rasmus Dalland

Forfatter og journalist

Uforpligtende forespørgsel på Rasmus Dalland

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Rasmus

Lecture icon

Foredrag

Rasmus Dalland er forfatter og journalist og har senest udgivet bogen ’Jordbundet – en rejse rundt i dansk landbrug’ (Gyldendal). Bogen er på mange måder en rejsefortælling, der undersøger den danske landbrugskultur og erhvervets forandring på tærsklen til den grønne omstilling.

Rasmus har tidligere bl.a. udgivet bogen ’Identitær – en rejse ind i Europas nye højre’ (Atlas), om den højreradikale bevægelse i Europa.

Rasmus Dallands foredrag kendetegnes ved at være oplysende, nuancerede og baseret på en solid indsigt i komplekse emner.

Se foredrag med Rasmus Dalland
Rasmus Dalland foredrag

JORDBUNDET – en fortælling om dansk landbrug

For bare et par generationer siden havde mange danskere en tæt forbindelse til landet og dets landbrug. I dag er denne forbindelse for de fleste begrænset til en tur i supermarkedet. Afstanden mellem landdistrikter og byer øges, og debatten om landbrugets rolle i klima- og biodiversitetskrisen er intens. Men har vi egentlig forståelse for, hvad vi taler om? Og hvordan oplever landmændene selv deres erhverv og deres bidrag til disse kriser?

JORDBUNDET er en fortælling om en rejse, der udforsker landbrugets nuværende tilstand – lige ved kanten af store forandringer. Foredraget vil tage afsæt i Rasmus’ rundrejse i landbrugsdanmark, hvor han skitserer de forskellige tilgange og metoder inden for landbruget og reflekterer over, hvor potentialet for forandring ligger.

Rasmus Dalland foredrag

Mødet med det fremmede

Hvordan opnår man adgang til fremmede miljøer? Og hvorfor er det vigtigt at forstå dem, selvom man ikke nødvendigvis sympatiserer med dem?

Rasmus Hallands to bøger, IDENTITÆR og JORDBUNDET, har netop beskæftiget sig med disse spørgsmål. Begge bøger anvender en journalistisk tilgang, der er åben og fri for fordomme, og som søger at forstå og formidle mennesker og miljøer, der enten er kritiseret i den offentlige debat eller underlagt stereotype opfattelser.

I foredraget ’Mødet med det fremmede’ deler Rasmus Halland sin erfaring med, hvordan journalistisk metode og skrivestil kan fremme kritisk refleksion hos læserne. Han diskuterer også de potentielle faldgruber ved en åben tilgang – kan man komme for langt i forsøget på at forstå?

Rasmus Dalland foredrag

Angst og Jord

Foredraget, som kan holdes sammen med Markus Floris Christensen, Ph.d. i skandinavisk litteratur, tager udgangspunkt i udgivelserne JORDBUNDET – en rejse rundt i dansk landbrug (2023) og Angstens gave (2023).

Naturen og menneskeheden lider som følge af klimakrisen. Naturvidenskabsfolk taler om økologisk kollaps, sociologer påpeger, at vi befinder os i et decideret angstsamfund, og det anslås, at cirka 60 procent af den danske ungdom lider af klimaangst. Klimakrisen er både en krise for jorden og psyken, og vi behandler ofte begge dele på samme måde – med fokus på præstation, effektivisering og kontrol. Denne tilgang kalder på forandring.

I dette foredrag introduceres to nye perspektiver på nutidens kriser: et jord-perspektiv, som konkret relaterer sig til landbrug og naturens processer, samt et humanistisk perspektiv, som viser os, hvordan vi kan lære at leve med angsten, der følger med de hastige klimaforandringer.

Med udgangspunkt i landbruget og litteraturens historie reflekteres der over angsten som en kraft, der kan drive os til at skabe og genoprette vores forhold til os selv, hinanden og jorden i en tid, hvor naturen er truet, og angsten vokser i mennesket.

Foredraget argumenterer for, at vi må genoverveje vores tilgang til livet, så det ikke kun handler om øget vækst, præstation og acceleration, men i stedet om at leve i harmoni med jorden og den angst, der følger med at være et frit menneske.

Referencer

Forespørg på Rasmus Dalland

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99