35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Connie Hedegaard

Forhenværende EU-kommissær og minister i Danmark. Foredrag om klima og miljø.
Connie Hedegaard blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984, hvor hun bl.a. var politisk ordfører for Det konservative Folkeparti. I 1990 valgte hun at stoppe i politik og arbejdede efterfølgende bl.a. som journalist hos Berlingske Tidende, Chef for Radioavisen, og vært på Deadline.

I 2004 kom Connie Hedegaard tilbage i dansk politik, hvor hun blev miljøminister, minister for nordisk samarbejde og sidenhen klima- og energiminister. I 2009 var Connie Hedegaard også Minister for FN's klimakonference i København, før hun i 2010 til 2014 var EU's klimakommissær.

Connie Hedegaard har modtaget adskillige udmærkelser og priser og har desuden været på Times top 100 over mest indflydelsesrige personer i verden.

Forespørg på Connie Hedegaard og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Connie Hedegaard

Hvordan skal vi håndtere klimaet?

Som miljøminister og EU-kommissær fik Connie Hedegaard ofte stillet spørgsmålet, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved klimaet? Og gennem hele sin karriere har hun forsøgt at løse de hurtigt voksende klimaforandringer og udfordringer, som vi står over for de kommende år.

I sit foredrag taler Connie Hedegaard om, hvordan vi på en succesfuld måde kan forene klima-udfordringerne, den stigende befolkning på kloden og den vækst, som vi har brug for. Hvad kan politikerne og erhvervslivet gøre, og hvad skal vi alle som ansvarlige borgere gøre? Connie Hedegaard beretter personligt og veldokumenteret om en af tidens helt store udfordringer, hvis ikke den største.
Forspørg på dette foredrag

EU - en union i krise?

EU-kritiske partier stormer frem og Brexit i England blev en realitet. Flere og flere lande tvivler på, hvad de får ud af EU-medlemsskabet, og om de kan klare sig bedre selv, og hos en del borgere er politikerleden udtalt. Men er EU problemet - eller snarere en del af løsningen? Er EU de andre "nede i Bruxelles" - eller er Europa også os? Hvem vinder ved et svagere EU? Og hvad kan EU og de europæiske politikere gøre bedre, hvis de vil genvinde befolkningernes tillid?

I dette skarpe og oplysende foredrag fortæller Connie Hedegaard om sine egne oplevelser i det europæiske maskinrum. Vel er det bøvlet med EU. Men hvad sker der, hvis EU går i opløsning?
Forspørg på dette foredrag

Hvad skal vi med demokrati?

Demokrati er den værst tænkelige styreform - når man ser bort fra alle de andre, sagde Churchill. Men hvor er vi på vej hen med demokratiet? Politikerleden synes udbredt. Populismen er på fremmarch. Mediebilledet er mere og mere opsplittet, og tendensen til, at vi sidder og diskuterer med ligesindede i diverse ekkokamre vokser. Hvad skal vi gøre for at bygge bro over kløfterne? Connie Hedegaard har mange års erfaring som politiker, journalist, minister og kommisær og tager i dette tankevækkende foredrag temperaturen på demokratiets tilstand.
Forspørg på dette foredrag

Mere information om Connie Hedegaard

Referencer:


"Meget veldisponeret foredrag om EU fremtiden. Dejligt at høre det talte ord uden brug af power point og andet."
- Søren Hansen, Højskoledage Bylderup

 

 

 

Her bor vi

Forfatterforedrag
Vestergade 63, 2. sal
5000 Odense

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
info@forfatterforedrag.dk

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere