Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Kigge Hvid

Foredrag med brugbar og medrivende viden om verdensmål, bæredygtighed og innovation

Kigge Hvid

Foredragsholder

Uforpligtende forespørgsel på Kigge Hvid

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Kigge

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Kigge Hvid er opvokset over hele Danmark, og det er Skagen, hun kalder sin hjemby. Men det er nu også Singapore, San Francisco, Tarm, Ramme, Aarhus og Hong Kong. Med kun en halvdårlig samfundssproglig studentereksamen i bagagen har hun slået sig fast som internationalt leder i bæredygtighed, verdensmål, design og innovation.

Alle kan deltage i Kigges levende, sjove og medrivende foredrag om bæredygtighed, innovation, de store globale udfordringer og de mest geniale løsninger. Kigge siger tingene ligeud, dropper flosklerne og pakker ingenting ind i vat. Hun inspirerer på en direkte og brugbar måde.

Kigge har modtaget ikke mindre end tre æresdoktorater fra universitetet Art Centre College of Design i USA, University of Huddersfield i England og fra Hong Kong Polytechnic University.

I hele 22 år har Kigge været adm. direktør, hvor hun blandt andet har taget del i bestyrelsen ved Det Nye Hospital i Nordsjælland, IJH A/S, Grow up, Global Fashion Agenda og Lauritzen Fonden. Efter at have grundlagt og ledet verdens største pris for bæredygtigt design, INDEX: Award, i 17 år er hun nu partner i designstudiet JA, hvor hun arbejder fokuseret på at forstå … planter.

Hun har talt på næsten alle verdens store scener, og hun har desuden taget del i flere råd og nævn som Disruptionrådet, Investment Committee i venturekapitalfonden Design to Improve Life, Innovation Expert Panel, World Economic Forum Expert Network og Hotel Industry Expert Panel.

Se foredrag med Kigge Hvid
Kigge Hvid foredrag

6 ganske udmærkede principper for innovationsledelse

Cross-Functional, Thought Shower, Change management, Plan-Do-Act-Check, Designtænkning, Disruption, Crowdsourcing.

STOP!!!

Folk, der skal arbejde med og lede innovation, er omringede af rigtig mange ord. Ordene er ofte på engelsk, og meget ofte giver de ingen mening i hverdagen.

Kigge Hvid, som er en af de danskere der har arbejdet mest med innovation, har udarbejdet 6 praktiske – og ganske udmærkede – principper for innovation. Rådene er ikke raketvidenskab, de er praktiske, de er anvendelige, de er ærlige og de er sjove. Foredraget ’6 ganske udmærkede principper for innovationsledelse’ giver energi, gå-på-mod og praktiske råd, der kan bruges i hverdagen.

Kigge Hvid foredrag

Rolig nu, det skal nok gå!

Klimaforandringer, tørke, plastikforurening, mentale sygdomme, epidemier, kriminalitet, flygtningestrømme, krig og oversvømmelser.

HJÆLP!!!!

Verden kan synes overvældende og på kanten af kaos. Men det skal nok gå! Kigge Hvid fortæller levende om, hvor godt det egentligt går i verden. Hun sorterer facts fra løgn, og fake news fra virkelighed.

Via begejstrende, fabelagtige og innovative eksempler inspirerer hun til, hvad man selv kan gøre – som individ, virksomhed eller samfund. For alt håb er bestemt ikke ude.

Kigge Hvid foredrag

Men, bliver man da rask af det?

I Danmark bygges hospitaler som aldrig før – faktisk 43 byggeprojekter, til 41 milliarder kr. Hospitalerne bliver i fremtiden omdrejningspunkter for personligt helbred og for samfundets velfærdsøkonomi. Men hverken de eller lægekunst kan stå alene.

FOR ER SUPERSYGEHUSENE VIRKELIG SUPER?

Forskning fra hele verden har slået fast, at adgang til kunst og natur støtter patienters, hjælper de pårørende, fastholder medarbejdere og letter hospitalsøkonomien. I England, Sverige, Norge og USA bruger man det bevidst. Men ikke i Danmark. Hvorfor mon?

Hør Kigge Hvid fortælle med udgangspunkt i analysen ’Bevidste valg, tro og viden i hvide rammer.’

Kigge Hvid foredrag

Hvorfor så jeg det ikke først?

Bare jeg havde set det komme før de andre. 3D printning, blockchains, smart farming, Remote Doctors, smart phones, servicedesign, AI, Fake News og tekstilrens med sollys.

SÅ HAVDE JEG VÆRET RIG!!

Men hvis du vil være det, skal du vide hvor du skal kigge. Kigge Hvid giver dig tricks og kneb til at komme forrest i bussen, så du og din virksomhed bliver i stand til at se og anvende det nye før de andre.

Kigge Hvid foredrag

Bæredygtighed

Cirkulær økonomi, Verdensmål, SDG’er, affaldssortering, plastikdykning, veganerkød, grøn energi genbrug, materiale minimering og slut med engangsemballage.

JEG VIL MED PÅ (EL)-VOGNEN!

Men hvordan kommer man det, som individ eller som virksomhed? Kigge Hvid fortæller engagerende og livligt om, hvilke skridt man kan tage for at komme med.

Om det giver mening at skære ned på flyveturene, eller om man skal lave et grønt tag på sit fabriksanlæg. Om man skal ændre alt på én gang eller tage et lille grønt skridt ad gangen. Om en vegansk kantine er vejen frem, eller om det alene medfører oprør blandt – særligt – lidt ældre mandlige medarbejdere.

Kigge Hvid giver også inspirerende eksempler på, hvad andre har gjort for at komme med på (EL)vognen.

Referencer

Kigge er et inspirerende menneske. Hun har en utrolig stor viden, stort udsyn og giver os håb om, at vi selv kan være med til at ændre verden i en positiv retning. Håb er vores drivkraft - der er derfor brug for håb, og det kan Kigge være med til at give os. Og så oplever jeg, at i sine taler og foredrag er Kigge eminent til at gøre innovation interessant for ALLE!

Benedikte Kiær

Borgmester Helsingør
Forespørg på Kigge Hvid

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99