Tlf.35 12 12 99
Tlf.35 12 12 99
Foredrag om universet
Forfatter og astrofysiker med en ph.d. i faget. Deler de nyeste opdagelser og resultater inden for astronomi og rumforskning.
5 ud af 5 stjerner
Det super spændende foredrag, vi fik hurtig udsolgt. En meget veloplagt Michael som formåede, at fortælle en masse om emnet og jeg er sikker på, at indholdet giver en del refleksion. Det er altid fedt når publikum går hjem med sådan en fornemmelse.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Michael
Foredrag
Referencer
Michael Linden-Vørnle er en erfaren foredragsholder, der ofte og gerne deler ud af sin store viden om rummet og rumforskningen. Han tilpasser gerne sine foredrag til den aktuelle målgruppe. Michael er et af de mest kendte ansigter i Danmark, når det handler om astronomi og rumfart. Det er ofte ham, TV og radio tager fat i, når nye og/eller komplicerede fænomener skal forklares for befolkningen.
Michael Linden-Vørnle arbejder til daglig som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space). Hans forskning handler bl.a. om universets opbygning og udvikling, men også de trusler, der kommer fra rummet: udbrud på Solen, asteroider og kometer, der kan ramme Jorden samt udfordringen med rumskrot.
Michael er forfatter og medforfatter til flere bøger og utallige artikler om rumfart, astronomi og rumforskning. Michael har fået flere priser for sin formidling.
Book et foredrag med Michael Linden-Vørnle, og gør jeres organisation klogere på astrofysik, rumforskning, og rumfart.
Se foredrag med Michael J. D. Linden VørnleMed store teleskoper på Jorden og satellitter og sonder i rummet forsøger vi at fravriste universet dets hemmeligheder: Er der liv i rummet? Hvordan blev universet født? I foredraget hører vi om de seneste resultater fra astronomien og rumforskningen. Det handler om jagten på planeter omkring andre stjerner end Solen, undersøgelser af universets fødsel – det såkaldte big bang – og vores udforskning af Solsystemets planeter med robotter og sonder.
Et tryk på en knap og vi befinder os på den anden side af Mælkevejen. I mange science fiction film er der nærmest ingen grænser for, hvor langt vi kan komme på et splitsekund ved at rejse i ‘hyperrummet’ eller bruge ‘warpdrive’. Selvom der langt hen ad vejen er tale om fri fantasi, så er der ingen tvivl om at almindelige raketter er uegnede til en rejse til selv de nærmeste stjerner. I foredraget hører vi om hvordan vi kan sende mennesket på den ultimative odyssé – rejsen til stjernerne.
Er vi alene i det uendelige univers eller vrimler det med liv derude? Vi ved det endnu ikke, men vi har lært meget om livets vilkår andre steder. Vi finder hele tiden nye planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, og i en ikke alt for fjern fremtid vil vi kunne afsløre om livet har slået rod på nogle af disse planeter. I foredraget får vi et overblik over universets udvikling ‘fra big bang til DNA’ og bliver præsenteret for de seneste resultater fra jagten på liv i rummet.
Selvom Danmark er et lille land, er vi alligevel både videnskabeligt og teknologisk involveret i mange internationale rummissioner og også bemandet rumfart med vores danske astronaut Andreas Mogensen. I foredraget hører vi om nogle af de aktuelle og fremtidige missioner, hvor dansk rumforskning og rumindustri er med på banen – fra Swarm-missionen, der løfter arven efter Ørsted-satellitten, til James Webb Space Telescope, som bliver det hidtil største rumteleskop.
Hvordan er universet opstået og hvad bliver dets skæbne? De fleste rumforskere mener, at svaret på disse spørgsmål leveres af den såkaldte big bang teori. Den siger, at universet blev født for næsten 14 mia. år siden i en ekstremt varm og tæt tilstand. I dette foredrag hører vi om udviklingen af big bang teorien samt de seneste resultater fra dette fundamentale forskningsområde – ikke mindst Danmarks engagement i den europæiske satellitmission “Planck”.
Tyngdekraften holder Solsystemets planeter på plads i deres baner om Solen og holder os fast til Jorden. I sin mest ekstreme form optræder tyngdekraften som sorte huller, hvor selv lyset med sin hastighed på næsten 300.000 km pr. sekund ikke kan slippe væk. Men hvad er tyngdekraften egentlig? I foredraget skal vi se på vores nuværende viden om tyngdekraften samt vores bestræbelser på at lære mere om dens inderste væsen – særligt observationer af sorte huller og gravitationsbølger.
Flere rumsonder og robotter har i adskillige år udforsket planeten Mars med særlig fokus på vandets historie på den røde planet. Men nu er en ny generation af rummissioner på vej, der direkte skal lede efter tegn på liv på Mars. Efter planen sender NASA i 2020 en robot til Mars, der skal lede efter tegn på biologisk aktivitet – med dansk udstyr om bord. I foredraget får vi en status over vores udforskning af Mars og præsentere de aktuelle og fremtidige missioner til planeten.
Flere steder på Jorden står enorme teleskoper på høje bjergtinder og fungerer som astronomernes gigantiske øjne mod himlen. Bl.a. Chile er hjemsted for store observatorier og flere er på vej. Det Europæiske Syd Observatorium (ESO) som Danmark er medlem af, bygger i disse år verdens største teleskop i Chile. I foredraget hører vi om nutidens og fremtidens kæmpeteleskoper, hvordan de virker og hvilke forventninger vi har til de resultater, de kan producere.
Udvinding af værdifulde råstoffer fra asteroider og fra Månen lyder måske som ren science fiction, men flere private firmaer i USA arbejder faktisk på sagen. Også NASA er på banen med en ambitiøs, men også mere langsigtet plan om at indfange en asteroide, bringe den i kredsløb om Månen og så landsætte astronauter på asteroiden. I foredraget hører vi om, hvilke potentielle gevinster og udfordringer, der er forbundet med minedrift i rummet – på asteroider, på Månen og længere ude i Solsystemet.
Vi kender alle Månen – eller gør vi? Selvom Månen er vores nærmeste nabo i rummet og selv om mennesket har besøgt den, er der stadig meget vi ikke ved om denne vores tro følgesvend. Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har Månen kun ‘have’ på den side, der vender mod Jorden? I en anden kategori kan vi spørge, om Månen påvirker os mennesker direkte? Er månelandingerne i virkeligheden foregået i et filmstudie? I foredraget hører vi om Månens mange mysterier og myter samt den seneste måneforskning.
Ud over Solen, otte planeter, fem dværgplaneter og utallige måner indeholder Solsystemet også et stort antal små medlemmer: asteroider og kometer. Disse himmellegemer er uhyre interessante, da de kan lære os meget om vores planetsystems tidligste barndom. I foredraget hører vi om vores nuværende viden om asteroiderne og kometerne herunder de rummissioner, der i de disse år ser nærmere på disse små Solsystems-medlemmer.
Hvert år fortæller mennesker om mystiske syn på himlen og for langt de fleste mennesker er UFO’er synonym med rumskibe fra andre planeter. Nogle mennesker beretter endog om møder med væsner fra andre verdener, der kommer hertil i deres rumskibe, men hvor går grænsen mellem fakta og fiktion, mellem drøm og virkelighed? I foredraget hører vi om de væsentlige elementer i UFO-myten såvel fra Danmark som fra udlandet.
Hvornår går Jorden under og hvordan? Disse spørgsmål har de fleste religioner et bud på, men hvad siger videnskaben? I dette foredrag hører vi om såvel oplagte som mere spekulative trusler mod vores eksistens: sammenstød med asteroider, Solens død og gammaglimt. Også hele universets skæbne diskuteres – vil det eksistere for evigt eller vil det en dag gå under?
Solen er forudsætningen for livet her på Jorden og en afgørende faktor i mange sammenhænge – fx som den motor, der skaber og driver vores klima. Med ca. 11 års mellemrum er Solen meget aktiv med voldsomme solstorme, der kan ødelægge satellitter og skabe forstyrrelser i elforsyning og radiokommunikation her på Jorden, men også skabe smukt nordlys. I foredraget handler om Solen som stjerne, som ‘klima-maskine’ og om de rummissioner vi bruger til at studere vores nærmeste stjerne.
Den mest energirige form for lys vi kender kaldes for røntgen- og gammastråler. Her på Jorden møder vi normalt ikke den form for stråling, men i rummet er der mange, meget ekstreme fænomener, der frembringer røntgen- og gammastråling – fx voldsomme udbrud fra Solen, eksploderende stjerner og sorte huller. I foredraget hører vi om det energirige univers og hvordan vi studerer det – bl.a. med det danske rumeksperiment ASIM.
Siden juli 2016 har NASA-rumsonden Juno kredset om Solsystemets største planet, Jupiter og har sendt masser af billeder og målinger tilbage til Jorden. Formålet med missionen er at lære mere om Jupiters opbygning og udvikling og forskerne har allerede gjort en række overraskende opdagelser bl.a. om planetens kerne. I foredraget hører vi om Juno-missionen og dens resultater indtil nu, herunder om de danske bidrag til missionen.
I 1969 satte mennesket for første gang nogensinde fod på Månen. Det skete i rammen af NASAs Apollo-projekt, der var en enorm videnskabelig og teknologisk kraftpræstation. I foredraget hører vi om Apollo-projektet og den første bemandede månelanding. Michael vil både fortælle om de udfordringer, der skulle ryddes af vejen, og om de resultater, der kom ud af projektet. Endelig kaster vi et blik ind i fremtiden med et bud på, hvornår der igen kommer mennesker på Månen.
I juli 2004 blev rumsonde Cassini bragt i kredsløb om Solsystemets næststørste planet, Saturn. Rumsonden har frem til missionens afslutning i september i år sendt et væld af billeder og målinger tilbage til rumforskerne på Jorden. Derudover landsatte Cassini i 2005 den europæiske rumsonde, Huygens, på ringplanetens største måne, Titan. I dette foredrag hører vi om Cassini-missionen og den viden den har givet os om Saturn og planetens mange måner.
I 1930’erne blev det for første gang opdaget, at der kommer radiobølger ude fra rummet. Siden hen har studierne af radiobølger fra rummet vist sig at være en uhyre vigtig kilde til viden om universet herunder Mælkevejens spiralstruktur, pulsarer og supertunge sorte huller. I dette foredrag hører vi om radioastronomiens udvikling og præsentere de væsentligste erkendelser som studierne af universets lange bølger har givet os.
Jorden bombarderes hele tiden af energirige, elektrisk ladede partikler fra rummet, der kaldes for kosmisk stråling. Denne partikelstråling blev opdaget i 1912 og siden hen har studier af den kosmiske stråling banet vejen for en større forståelse af, hvor denne stråling kommer fra og hvilken betydning den har for livet her på Jorden. I foredraget vil Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, fortælle om undersøgelserne af den kosmiske stråling og dens betydning bl.a. for Jordens klima.
Albert Einstein har spillet en enorm rolle for vores forståelse af universet og naturen. Særlig berømt er relativitetsteorien, men ud over det populære udsagn “alt er relativt!” er det langtfra almindeligt kendt, hvad det egentlig er, Einstein har bidraget med. I dette foredrag hører vi om Albert Einsteins bidrag til vores moderne verdensbillede, herunder både den specielle og generelle relativitetsteori, men også den fotoelektriske effekt, der gav Einstein nobelprisen.
Planeten Venus er Jordens nærmeste nabo, men den er ikke let at studere, da den altid er indhyllet i tætte skyer lavet af svovlsyredråber. I de seneste år har rumsonder gjort det muligt at lære mere om denne mystiske klode, der har en meget tæt atmosfære og en løbsk drivhuseffekt, som gør planeten til et ekstremt varmt og ugæstfrit sted. I foredraget hører vi om de seneste resultater fra udforskningen af Jordens søsterplanet.
Det super spændende foredragvi fik hurtig udsolgt. En meget veloplagt Michael som formåede, at fortælle en masse om emnet og jeg er sikker på, at indholdet giver en del refleksion. Det er altid fedt når publikum går hjem med sådan en fornemmelse.
Rikke Bernt
Levende og meget spændende foredrag. Michael Linden Vørnle er en virkelig god formidler.
Pia Christensen
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
