Thomas Grønnemark

Thomas Grønnemarks livshistorie byder på lidt af hvert. Kendetegnende for den er, at han altid har forfulgt sine drømme og troet på det godt som umulige, og hans energi og positive livssyn smitter i den grad af på tilhørerne til foredragene. Thomas’ foredrag er nærværende og med masser af humor og power, hvor han heller ikke er bange for, på selvironisk vis, at udstille egne fejl og mangler, for at understrege sine pointer – uden løftede pegefingre og med plads til et godt grin og eftertanke.
Thomas Grønnemark foredrag bliver altid meget højt evalueret af kunder, der tæller alt fra virksomheder, kommuner, regioner til skoler, sygehuse og foreninger – ikke mindst fordi de er så værktøjsorienterede. Værktøjerne er enkle og ligetil, så den positive udvikling kan sættes i gang lige efter foredraget. Thomas tilrettelægger altid sine foredrag i tæt dialog med kunden, så han sikrer at indholdet og de værktøjer han giver, passer til den konkrete målgruppe.
I 2015 udkom Thomas’ anmelderroste bog “Doven Energi – Lær hvordan klog dovenskab giver dig arbejdsglæde, stjernestunder … og plads til at nyde livet!”. En bog, som gør op med forestillingen om, at vi kun kan nå vores mål, hvis vi konstant performer og tromler over alt og alle på vores krigstogt mod målet. Temaet for bogen er, at vi skal nå vores mål uden at miste begejstringen og glæden – det samme som er omdrejningspunktet for hans foredrag.